Johannes Ockeghem (ca. 1420-1497) var hofkomponist i Frankrig fra omkring 1450 til sin død. I dette tidsrum tjente han under tre på hinanden følgende monarker: Charles VII, Louis XI og Charles VIII. Inden da, i 1440'erne, havde Ockeghem været bassanger i Antwerp og hos hertugen af Bourbon - og forkærligheden for basstemmen og det dybe register skinner tydeligt igennem i Ockeghems musik. Faktisk er Ockeghem kendt som komponisten, der effektivt udvidede den normale ambitus for firstemmig polyfoni og med vilje skrev musik, der faldt udenfor "gamut"en (Missa Prolationum spænder over 22 toner). Til tider kan det være svært at høre forskel på stemmerne, der bevæger sig i den samme, omfangsrige spændvidde.

Ockeghem havde en forkærlighed for at komponere i den frygiske modus, som det ses i chansonen Presque trainsi og Missa Mi-Mi. Ligesom Du Fay var Ockeghem velbevandret i alle de tre hovedgenrer; messe, motet og chanson. Der er dog mange forskelle mellem de to komponisters musik. For det første Ockeghems nævnte tendens til at udvide den polyfone teksturs omfang - især nedad - og komponere frygisk. Derudover har hans musik en form for uhåndgribelig kvalitet, der kommer af, at melodierne snor sig friere og kadencerer sjældnere og mindre forudsigeligt. Den lyriske skrivestil for basstemmen fører til uklarhed omkring den harmoniske fremdrift, og musikken tenderer imod at lyde mindre tonal end Du Fays.