Ars Nova-tidens 'formes fixes' [fastlagte former] eksisterede allerede
som fastlagte rim- og stavelsesmønstre i poesien længe
før de blev brugt til verdslig sang i det 14. og 15. århundrede.
Alle de tre 'formes fixes' er binære (dvs. de består
af en A- og en B-del), og alle har de et melismatisk præg
som følge af, at relativt korte tekster spredes ud over et
længere stykke musik. I verdslig sang fra dette tidspunkt
optræder ofte musikalske rim, dvs. at A- og B-delene
slutter med det samme musik.
Der er tale om de følgende tre former for verdslig sang
(små bogstaver i formangivelserne indikerer samme musik, men
ny tekst):
Ballade: Den typiske form er AaB. Sædvanligvis
består balladen af 3 strofer (dvs. AaB tre gange). Den sidste
linie i teksten fungerer som balladens refræn. Eksempel:
Machauts Plourez dames.
Rondeau: Den typiske form er ABaAabAB. Eksempel: Machauts
Dis et sept cinq.
Virelai: Den typiske form er ABbaA, og hermed er virelai'en
den eneste form, hvori B-delen afsynges to gange i træk,
og det er da også i B-delen, at stykkets klimaks optræder.
Refrænet er virelai'ens første og sidste vers. Eksempel:
Machauts Se je souspir. Denne form (og bemærk, ikke
balladen) ligner den italienske ballata, læs om denne form
her.
Machaut skrev adskillige sange indenfor hver form: 38 ballader,
19 rondeaux og 38 virelais. Derudover skrev han 22 lais;
stykker, der betegnes som Machauts mest tilbageskuende værker,
fordi de er baseret på trouvère repertoiret og Roman
de Fauvel. En lai består af 12 syllabisk udsatte vers
- fire af dem polyfone.
Lyt til
Machauts chanson Je suis aussi her: