Forskernes viden om Josquin Desprez'
(født mellem 1440 og 1460 - død 1521) livshistorie
er der desværre en del huller i. Man ved, at han i 1460'erne
og indtil 1476 var kantor i Milano, og at han var pavelig sanger
i Rom fra 1489. I 1503-04 opholdt han sig ved hoffet i Ferrara,
hvor han var kapelmester (at han valgte at rejse fra Ferrara
i 1504 af frygt for pest skulle vise sig at være et klogt
træk; hans efterfølger, Obrecht, døde af
pest i 1505) - og han tilbragte de sidste 17 år af sit
liv som præst i sin hjemby, Condé, 1504-21. Det
fremgår, at man ikke kender til hans opholdssted i tidsrummet
1477-89. Man kan dog konstatere, at Josquin var berømt
i sin egen levetid, hvor der pga. den nyopfundne trykketeknik
var stor efterspørgsel efter hans musik, og at brug af
navnet Josquin faktisk var god markedsførelse. Dette
har ledt til fejltilskrivelser og problemer med at definere,
hvad der er "ægte" Josquin-kompositioner, og
hvad der blot er udgivet i hans navn.
Ligesom Du Fay og Busnois kan Josquin betegnes som en "klassicist"
pga. hans omhyggelige dissonansbehandling og hørbare, rationelle
skrivestil (hvorimod f.eks. Obrechts er mere diffus). Josquin var
bedst kendt som motet-komponist, måske fordi hans messer blev
regnet for "konservative" og i bevidst overensstemmelse
med årelange traditioner. Mod slutningen af Josquins liv skrev
han, som overhoved for et religiøst samfund i Condé,
mange messer, ligesom man har en samling af sene seksstemmige sange
af Josquin (seksstemmighed var en sjældenhed før det
16. århundrede).
Træk af Josquin og hans generations stil kan opsummeres i
følgende punkter:
Imitation som grundlæggende strukturel byggesten
'Formes fixes' anvendes så godt som ikke mere
Stærkere harmonisk fornemmelse
Kortere, mere afrundede melodifraser
På vej mod paroditeknik - dette fornemmes i Josquins messer
Teksten bliver mere hørbar
Soggetto cavato: Musikalsk motiv hvis solmisations-stavelser
er taget fra stavelserne i et ord eller navn - f.eks. Josquins
messe Missa Hercules Dux Ferrarie, der har motivet: Re
Ut Re Ut Re Fa Mi Re.
Desuden ser man hos Josquin en ny slags messe: Parafrase messen,
som eksemplificeres bedst i Josquins måske sidste messe, Missa
Pange lingua. I en parafrase messe bevæger den ofte meget
udsmykkede cantus firmus sig i små fraser med imitative indsatser
rundt imellem de forskellige stemmer (som en "migrerende"
cantus firmus). Man hører altså ikke cantus firmus
melodien i sin helhed i én enkelt stemme som "rygrad"
for messekompositionen. Parafrasemessen blev den almindeligste form
for cantus firmus-baserede messe i det 16. århundrede.
Skal man fremhæve ét værk af Josquin må
det være motetten Ave Maria... virgo serena. Dette
stykke fungerer glimrende som eksempel på den stærkt
imitative stil, der er Josquins varemærke.
Lyt til
Josquins Ave Maria... virgo serena her: