Klik på et kapitel: Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere Machaut og Messe de Nostre Dame '1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola International stil efter Josquin Skellet ml. renæssance og barok
|
Ars subtiliorArs subtilior er den betegnelse, man bruger om stilen i slutningen af det 14. og det tidlige 15. århundrede, dvs. generationen efter Machauts død i 1377. Stilarten, som havde sit udspring i Sydfrankrig men hurtigt spredte sig til norden, Italien og England, har fået ord som "manieret" (eng. "mannerist") og "avant garde" knyttet til sig pga. det komplekse udtryk og topmål af minutiøse detaljer, der blev idealet for skrivemåden på dette tidspunkt. Man snakker om en "fin-de-siècle" dekadence, som havde sine primære komponister i Senlesches, Solage og Trebor. Disse komponister skrev primært verdslig musik, omend antallet af lais og andre former med lange tekster er mindre almindeligt i Ars subtilior-perioden. Yndlingsgenrerne for hofkomponisterne var tenor-motetten og balladen, og ikke sjældent havde musikken et tekstligt indhold om musik. Således blev Ars subtilior-stilen en intellektuel kunstform, hvor komponisterne havde mulighed for at vise al deres tekniske formåen, og kun den lærde tilhører havde mulighed for at forholde sig autoritært til musikken. Den historiske kontekst for Ars subtilior er Hundredeårskrigen (1336-1453) mellem England og Frankrig, og paveskismet 1378-1417, hvor rivaliserende paver regerede fra hhv. Rom og Avignon. Musikalske træk af Ars subtilior omfatter:
|
Lyt
til Solages chanson, Fumeux fume, her:
